Noget om Storm P. - humor og alvor

Storm P. møde den 18. april

Medrivende oplevelse af Otto Lundgaard

Tirsdag den 18. april, var 32 medlemmer og ledsagere mødt op i cafe og spisehus ”Pot og Tot” i Ballerup for at høre pastor Otto Lundgaard fortælle anekdoter og vise billeder om Storm P. Storm P. blev født ind i en slagterfamilie den 19. september 1882 og døde i 1949 kun 66 år gammel.

Dette varede i ca. to timer, men tiden fløj af sted. Otto vidste godt hvordan han han fik ”fanget” tilhørerne og det gjorde han på en herlig måde.

Han fortalte først noget om Stom P´s baggrund, om faderen der var slagter,

ligesom hans far og hans far igen gennem flere generationer var det. Storm P. kom også i slagterlære, men trivedes ikke ved det. Måske var der også en form for rebel i ham? Han elskede bl.a. at tegne og spille komedie. Efterhånden gik det op for hans far, hvad sønnen ville og gav ham lov til at søge optagelse som kabaret-skuespiller. Senere var han med i stumfilm. Storm P. var en tusindkunstner. Vi kender vist alle hans tegninger, fluer, anekdoter, reklameskilte og Storm P. Opfindelser med kaffekander, paraplyer appelsiner små dyr o.m.a. Han så på mennesket, som ikke mange andre gør, især stod klovnene hans hjerte nær, idet han så mennesket bag klovnen.

Hans skrev ikke noveller for at gøre grin, men forsøgte at skildre mennesket bag masken.

Otte Lundgaard ikke kun fortalte om Storm P., men gjorde ham næsten levende for os igen, idet han både reciterede tekster og optrådte i små scener som Storm P. havde deltaget i. Det var meget morsomt som det blev fremført, men også dybt seriøst.

Vi blev rigtig introduceret for Storm P.s humor og alvor, for en humorist er ikke morsom hele tiden, men kan også være dybt alvorlig og Storm besad begge dele.

Vi hørte også om Storms to ægteskaber, der dog forblev barnløse.

Han giftede sig med Lydia Sørensen, kaldet Mads. Hun var 23 år ældre end Storm, havde to børn fra sit forrige ægteskab og de var gift indtil hendes død.

Et år efter giftede han sig med Ellen og de to var gift livet ud.

Da Otto sluttede sit causeri skulle vi lige sunde os lidt, efter alle de indtryk vi havde været igennem, som var både hylende morsomme, men også med en gnist af tristhed. Otto havde sandelig forstået at tryllebinde os.

Efterfølgende kom smørrebrødet frem. Tre stykker til hver og de var meget velsmurte. Snakken gik som sædvanligt, når oldtimerne er samlet og vi havde igen haft nogle dejlige timer sammen. 

LL