Mandag den 19. januar 2015 var vi 53 medlemmer og ledsagere på rundvisning på Det kgl. Bibliotek og Den Sorte Diamant.
År 1906 stod Det Kgl. Bibliotek færdigt og bøgerne som før havde til huse dér hvor rigsarkivet nu er, skulle flyttes. Det var noget af en opgave, men det blev klaret ved, at militæret havde konstrueret en skinnebro, hvor bøgerne blev transporteret i vogne, der kørte højt over havnebassinet.( Her ligger nu en meget elegant have). De mange 1000 bøger blev læsset af i forhallen og fordelt til forskellige rum. Hele flytningen af de mange bøger tog ca. 30 dage.
Vi fik historikken omkring alt dette og fik et kig ind i den gamle hyggelige læsesal. Den ser ud som den gjorde fra begyndelsen med lange borde og grønne lampeskærme og med plads til 100 mennesker. Den bliver stadig benyttet flittigt, for der sad mange derinde og læste.
Vi hørte om det store bogtyveri i 1970erne, hvor en ansat havde stjålet for flere mil. kr. bøger, hvoraf mange er uerstattelige. Dette blev først opdaget mange år senere.
Selvom bøger og tidsskrifter var fordelt flere steder i Kbh. og især på Amager, blev der alligevel for trangt og i 1999 blev Den sorte Diamant indviet. Man kan låne bøger her, men det bliver primært brugt til udstillinger, foredrag, koncerter o.a. Desværre måtte der ikke offentliggøres billeder på klubbens hjemmeside, men det er en ret fantastisk bygning med specielle rammer på væggene i Dronningesalen, der bruges til bl.a. foredrag og koncerter. Rammerne kan flyttes rundt alt efter om lyden skal dæmpes eller forstærkes Nogle er beklædt med uldstof og andre er af ahornfinér. Tæppet på scenes bagvæg er med motiv af H.C. Andersens håndskrift med de første ord fra eventyret om prinsessen på ærten. ”Der var engang en prins”. Tæppet fungerer som en del af den akustiske regulering i salen. Til inventaret, som er lavet specielt til biblioteket, er fortrinsvis anvendt amerikansk ahorn, læder, rustfrit stål, sort gummi og sandblæst glas. Facaden på Den Sorte Diamant består af 2.500 m2 Absolut Black granit, brudt i Zimbabwe, tilskåret og poleret i Norditalien. Hver sten vejer 75 kg. Bygningen indeholder 450 lokaler fordelt på otte etager. Loftet på Kirkebybroen er malet af Per Kirkeby, det består af 144 plader og måler 210 m2. Han lagde dem på gulvet i en gymnastiksal, hvor de blev malet og derefter monteret i loftet i Diamanten. Det siges, at hver gang en plade var færdig, kravlede han op i en ribbe og kiggede ned på den for at danne sig et indtryk.
Efter en omvisning på lidt over en time, var vi tørstige og sultne og trængte til at hvile de små grå efter alle de input vi havde fået.
Under omvisningen var vi delt op i to hold, men samledes i restaurant Søren K. Vi glædede os allerede til maden da vi så de fint dækkede borde og det hele svarede til forventningerne. Der var noget både noget for synet og smagsløgene. Vi fik nogle meget delikate og spændene retter. Der var fisk, kylling, salat, lunt oksekød med kartoffelmos, ost og til dessert, æbletrifli. Der var naturligvis brød og smør til det hele.
Igen havde vi nogle lærerige og fornøjelige timer med GOTTERNE.
LL