Blekingegadebandens terror i Danmark

politimuseet

Politimuseet, 3. februar 2025

Blekingegadebandens terror i Danmark


Vi mødtes ved Politimuseet allerede kl. 9.50. Det tidlige klokkeslæt var affødt af museets begrænsede kapacitet, da vi havde fået en aftale om foredrag forestået af hele 2 yderst kompetente og tidligere efterforskere fra Politiet og PET. Så dette måtte afvikles, inden andre besøgende kunne tænkes at møde op ved museets officielle åbningstid kl. 11.00.


Det tidlige tidspunkt til trods satte dog ikke en begrænsning på deltagelsen, og 32 medlemmer benyttede sig af tilbuddet om en unik fortælling direkte fra ‘hestens mund’.


Vi blev vidne til en engageret og personlig fortælling om det - til tider - opslidende og frustrerende arbejde… at sikre Danmarks befolknings tryghed og ikke mindst retfærdighed.


Blekingegadebandens aktiviteter, fra start 70’erne og frem til 1989, er en påmindelse om en global klode, hvor vi i lille Danmark ikke skal tro os undtaget verdens utallige slagsmål og uhyrligheder!


Således “opmuntret” gik vi til en pragtfuld frokost på restauranten SEBASTOPOL, der er beliggende på Sank Hans Torv 100 meter fra museet. Den veloplagte restauratør, Ole, bød på yderst velsmagende kalvespidsbryst med velvalgt tilbehør og garniture!


Kaffe og sødt afsluttede fire og en halv times godt samvær.

 

Ref. Henrik Bendix