Naverhule og skibsklarering

Møde i Helsingør den 15. maj

Naverhulen og skibsklarerergården

Mandag den 15. maj samledes en del Oldtimer og ledsagere i Helsingør. Der var to steder vi skulle besøge: Naverhulen og skibsklareringen.
Vi mødtes i den gamle hyggelige gård ind til naverhulen, hvor vi blev modtaget af en af naverne, Ebbe, som skulle fortælle os om navernes historik.
Vi kom ind i et meget specielt rum, hvor vi også skulle spise frokost.
Lokalet var udstyret med alskens ting, som relaterede til navernes færden
i hele Europa.
Ebbe begyndte sit foredrag, der nærmest var et one man show.
Han startede med at fortælle om ,at naverbevægelsen oprindeligt startede i Tyskland for flere hundrede år siden, den bredte det sig så til Skandinavien i 1500 tallet. Unge mennesker der var færdiguddannede søgte ofte arbejde i udlandet, både for at få et arbejde, men også for at opleve andre lande. Dem der blev optaget som naver skulle have papirerne i orden. De skulle være væk fra Danmark i mindst tre år og én dag og måtte kun arbejde det samme sted i seks måneder.
I dag er der tilknyttet 130 navere til hulen i Helsingør og det er mange, da det ebber ud med navere.
Ebbe fortalte mange morsomme ting. Eksv. tisser en naver ikke, men han hælder brugt øl ud. Når en naver fylder firs år, får han et specielt ”instrument” som skal/kan bruges når han skal af med brugt øl.
Dette måtte jeg dog ikke tage billeder af, da det var for privat.
Navernes hilsen når de kommer ind i et lokale er at banke i et bord og der bliver hilst tilbage af en anden naver, der også banker i et bord. Denne hilsen må kun benyttes af en indviet naver. Der kom et par stykker igennem vores lokale, så vi fik lejlighed til at overvære denne form for hilsen.
Ebbe bad os om, at hvis vi fandt nogle sjove, spændende eller interessante ting, som vi enten kunne få, købe, låne eller stjæle, måtte vi godt forære det til naverhulen. Det sidste var vist ment som en morsomhed.
Ebbe fortalte også hvorfor navernes bukser er så brede. Det er fordi buksebenene skal uden på støvlerne, så der ikke kommer snavs eller utøj i støvlerne. Ligeledes smøgedes ærmerne op så de vender indad, så der ikke kommer snavs i ærmerne. Det var jo ikke hver dag de kunne blive vasket. Efter de havde overnattet i halm, eller hvor der nu var plads til dem, blev
hele kroppen og lemmerne næste morgen strøget med hænderne, hvis der var lus eller lopper, røg de så mere eller mindre af huden.
Ind imellem sang Ebbe nogle morsomme naverviser for os.
Efter hans causeri, blev smørrebrødet stillet frem og der var beregnet tre stykker til hver, men da nogle var udeblevet, var der rigeligt.
Jeg kunne fortælle meget mere, men der skal være plads til besøget i skibsklarergården.
Kl. ca. 14.15 mødtes vi igen. Denne gang uden for klarerergården, hvor Liv tog imod os i en dragt fra tidernes morgen.
Huset er Helsingørs bedst bevarede købmands- og skibsklarerergård fra Sundtoldstiden. Huset står så godt som uforandret siden 1780erne, men stammer oprindeligt fra det 16. århundrede. Stueetagen med butikslokale anno 1820 og skipperstue samt den fornemme skibsklarererbolig på hovedetagen blev gennemgribende restaureret af Nationalmuseet i 1993. Vi fik hele historien om skipperstuen, butikken og skibsklarererens arbejde med at indkassere told for skibenes last.
Vi skulle gå forsigtigt på trappen, for den var meget skæv til den ene side.
Vi startede i butikken, hvor der stadig duftede af tjære og Liv fortalte hvad en klarerergård blev brugt til. Når der kom skibe og lagde til i havnen i Helsingør, skulle varerne klareres, så der kunne blive betalt det i told, som man mente var relevant. Dette var ikke altid på en fair måde, da der dengang var ca. 30 klarerergårde og kaptajnerne søgte hen til dem de efterhånden havde lært at kende. Der skulle betales told af de varer, som blev fragtet ind, men hvis ikke alt var blevet solgt, skulle der betales told af de samme varer, som blev sejlet ud igen. Det hændte dog, at kaptajnerne beklagede sig over priserne og dem der var bedst til at forhandle fik det til nedsat pris.
Vi så de gamle stuer, som stort set stod som de blev forladte i fordums tider. Det må have været en rig købmand der har boet her, for der var tre stuer, et kontor og et køkken. Der stod et stort klaver i den ene stue. Køkkenet var dog moderniseret med stålvask og keramisk kogeplade.
Igen havde vi en lærerig og interessant dag med de gode medlemmer og ledsager.
Ref. Lonnie Laursen