19. oktober var vi 25 i det Kgl. Lapidarium
Desværre var vores omviser blevet syg, så vi måtte gå alene rundt og kigge. Der stod dog på figurerne hvem det var og Jens Peter, der stod for arrangementer, kunne fortælle en hel del om hvad det hele handledede om, hvordan de danske konger brugte skulpturer til at manifestere deres magt, ude i byens rum, blandt undersåtterne, så høj som lav fik deres herskere at se, som gigantiske monumenter, omgivet af magisk mytologi. Efter mange år under åben himmel gik de gamle skulpturer i forfald og blev derfor erstattet af nyhuggede versioner. Men originalerne kan ses i Christian 4.s gamle bryghus, som har fået en ny funktion som ”lapidarium” en kirkegård for gamle skulpturer. Eller snarere et Himmerige – for her mødes skulpturerne igen, og står parat med alle deres fantastiske fortællinger, som vi nu fik chancen til at se.
For os, og det var vist langt de fleste af os, der ikke havde været der før, var det overvældende at komme ind og se hvor mange og hvor store figurerne er. Selv om vi ingen omviser havde, kunne ham der lukkede os ind dog fortælle en del også.
Vi fik bl.a. at vide at øverst oppe var der en kunstner i gang med at genskabe nogle fingre på en skulptur. Desværre kunne vi ikke komme op og se det.
Efter at vi havde set os mætte gik vi til restaurant Karla. Ja vi har været her før,
Her ventede deres lækre frokostanretning, hvor alt er hjemmelavet. Sild, pandestegt rødspættefilet, gravad laks, flæskesteg med sprøde svær, hønsesalat og brie ost. Alt naturligvis ned div. tilbehør. Vi afsluttede med kaffe.
Igen en rigtig dejlig dag med Oldtimerne og ledsagere.
LL
Nb. Tak til Sabine for de mange billeder.