Torsdag den 10. oktober kl. 9.59 mødte 35 personer op
inde i
Mærsk Tower
som ligger på Blegdamsvej
3 B på Nørrebro, sammenbygget med Panum Instituttet. Ved den store fornemme
arkitekttegnede trætrappe ved hovedindgangen mødtes vi med vore guider. Her fik
vi at vide, at der er 3.350 ansatte i bygningen, heraf 1770 forskere og igen
heraf kommer der ca. 350 fra udlandet. Der er 1.600 ph.d. studerende og 7.700
studerende heraf små 1.000 studerende fra hele verden. Der bliver forsket og
studeret i natur videnskab, sundhed herunder kræft, diabetes, demens og fedme,
medicin, tandpleje og dyrevelfærd og animalsk medicin. Til forskning bruges
1.268 mill. Hvor af ca. 1/4 kommer fra staten og 3/4 kommer fra fonde og
virksomheder. Omsætningen er på ca. 3 milliarder.
Formålet
er at uddanne de studerende til meget høj niveau i et super godt studio miljø
og være med på et højt internationalt forsker niveau til en evt. efterfølgende
ph.d. uddannelse. Endvidere at tiltrække de bedste forskere til Danmark.
Resultaterne skal være værdiskabende og tilflyde de danske virksomheder.
Mærsk
Tårnet er egentlig ikke et tårn, men en kæmpe moderne bygning på 75 meter høj
med 15 etager over jorden 3 under og kan stort set ses i hele København. Det er
en fantastisk bygning med alle og jeg siger alle moderne installationer helt
ned til mindste detalje. Man ankommer til en stor plads foran bygningen med en
meget svag hældning mod midten, som kan samle vand op efter et skybrud i et
underjordisk vand reservoir til 5 mio. liter vand, og som bl.a. bruges til
toilet skyl og vanding. Der er taget særlige tiltag til energi besparelser med
automatiske skodder ved vinduer for at mindske solvarmenedkøling og kæmpe
ventilation kanaler, så temperaturerne er stabile i alle laboratorierne og
undervisningslokalerne. I de 3 auditorier hvoraf der i det ene kan være 700 mennesker
er med højteknologiske højtalere, så uanset hvor man sidder i lokalet, har
samme høreeffekt. Rundt om bygningen er lavet en grøn campuspark og boldbaner
samt nedkørsler til en gigantisk cykelkælder. Der kunne fortælles meget mere om
dette højteknologiske tårn. Jeg kan absolut anbefale, at man skal opleve dette
fantastiske bygningsværk.
Efterfølgende spadserede vi over på den anden side af gaden til hyggelig lille italiensk restaurant, hvor vi fik en lækker to retters menu.
Tom Hilfling.
Nb.Tak for de glade, finurlige og morsomme hilsner på hjemmesiden, mails og sms. Det er dejligt at få respons.
Hilsen Lonnie.